Behandling med offentligt tilskud
Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling, hvis du tilhører en af nedenstående grupper/personkredse:
- Røveri-, volds- og voldtægtsofre.
- Trafik- og ulykkesofre.
- Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
- Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
- Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
- Pårørende ved dødsfald.
- Personer, der har forsøgt selvmord.
- Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
- Personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
- Personer med let til moderat depression.
- Personer med let til moderat angstlidelse, herunder let til moderat OCD.
- Unge mellem 18 og 24 år er berettiget til gratis psykologhjælp for angst og depression.
Angst
Svedige hænder, hjertebanken, dårlig søvn, manglende appetit og en generel uro i kroppen. Kender du til disse fornemmelser? At føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget.
Man kan sige at den måde kroppen reagerer på, når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når der er angst på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen.
Angst opleves i de flestes tilfælde som et ustyrligt hav af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden. I diagnosesystemet findes der bl.a. disse former for angst:
Socialfobi
Præstations- og eksamensangst
Sygdomsangst
Panikangst
Enkeltfobi (fobi for edderkopper, elevatorer etc.)
Generaliseret angst
Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne.
Angst
Svedige hænder, hjertebanken, dårlig søvn, manglende appetit og en generel uro i kroppen. Kender du til disse fornemmelser? At føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget.
Man kan sige at den måde kroppen reagerer på, når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når der er angst på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen.
Angst opleves i de flestes tilfælde som et ustyrligt hav af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden. I diagnosesystemet findes der bl.a. disse former for angst:
Socialfobi
Agorafobi (angst for åbne rum)
Sygdomsangst
Panikangst
Enkeltfobi (fobi for edderkopper, elevatorer etc.)
Generaliseret angst
Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne.
Depression
Depression er en tilstand, hvor du er nedtrykt, mangler energi og interesse for dine omgivelser i en længere periode, og man har svært ved selv at komme ud af depressionen.
Årsager til depression
Der kan være mange årsager til, at man udvikler en depression. Man kan have større risiko for at få en depression, hvis der er nogen i den nære familie, der har sygdommen. Det kan også skyldes psykologiske belastninger som omsorgssvigt eller overgreb i barndommen.
Andre hyppigt medvirkende årsager til udvikling af en depression er tab ved dødsfald, skilsmisse, alvorlig fysisk sygdom fx hjertelidelser, smertetilstande, stress, indtag af medicin og misbrug.
Når du har en depression, oplever du ofte en eller flere af følgende tilstande
Tristhedsfølelse og træthed over en længere periode dog mindst 2 uger
Energiløshed og manglende interesse for det meste
Fysiske symptomer som muskelsmerter, hovedpine eller generel bekymring for ens fysiske helbred
Angst, anspændthed og indre uro
Man føler sig til besvær, utilstrækkelig og har skyldfølelse
Mangler selvtillid
Man har svært ved eller kan ikke overskue at være sammen med andre
Nedsat og uregelmæssig søvn eller øget søvnbehov
Nedsat appetit og stort vægttab eller overdreven appetit og vægtøgning
Koncentrations- og hukommelsesbesvær
Overvejelser om, at det ville være lettere ikke at være her til egentlige selvmordstanker
Alt efter hvor belastet du er, beskrives tilstanden som let, moderat og svær.
Stress
De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt symptomer på stress. Stress er kroppens reaktion på en belastning. Den tjener til at beskytte kroppen. Kortvarig stress kan medvirke til, at man klarer sig bedre i en given situation, mens længerevarende stress kan være skadelig og medfører både fysiske og psykiske sygdomme. Det kan betyde, at man udvikler depression, angst, misbrug og fysiske sygdomme i form af forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper og migræne. Symptomer på stress kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. De psykiske symptomer på stress kan være:
- En følelese af ikke at kunne overkomme tingene
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Irritabel og humørsvingninger
- Rastløs, tristhed
- Skyldfølelse
- Angstanfald
De fysiske symptomer på stress kan være:
- Søvnproblemer
- Ændrede spisevaner
- Hovedpine
- Maveproblemer
- Smerter i nakke, skuldre og muskler
- Hjertebanken, svedtendens og svimmelhed
- Lydoverfølsomhed
- Manglende sexlyst
Følgende ændringer i adfærden kan være tegn på stress:
- Springer pauser over
- Indtager mere alkohol, medicin, kaffe og cigaretter end man plejer
- Fravælger socialt samvær med venner og familie
- Mangler overblik
- Arbejder mere men udretter mindre
- Øget sygefravær
Stress
De fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt symptomer på stress. Stress er kroppens reaktion på en belastning. Den tjener til at beskytte kroppen. Kortvarig stress kan medvirke til, at man klarer sig bedre i en given situation, mens længerevarende stress kan være skadelig og medfører både fysiske og psykiske sygdomme. Det kan betyde, at man udvikler depression, angst, misbrug og fysiske sygdomme i form af forhøjet blodtryk, åreforkalkning, blodpropper og migræne.
Symptomer på stress kan være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. De psykiske symptomer på stress kan være:
- En følelese af ikke at kunne overkomme tingene
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Irritabel og humørsvingninger
- Rastløs, tristhed
- Skyldfølelse
- Angstanfald
De fysiske symptomer på stress kan være:
- Søvnproblemer
- Ændrede spisevaner
- Hovedpine
- Maveproblemer
- Smerter i nakke, skuldre og muskler
- Hjertebanken, svedtendens og svimmelhed
- Lydoverfølsomhed
- Manglende sexlyst
- Menstruationsforstyrrelser
Følgende ændringer i adfærden kan være tegn på stress:
- Springer pauser over
- Indtager mere alkohol, medicin, kaffe og cigaretter end man plejer
- Fravælger socialt samvær med venner og familie
- Mangler overblik
- Arbejder mere men udretter mindre
- Øget sygefravær
Livskriser
Vi gennemgår alle tilpasningsreaktioner eller livskriser i en eller anden form, hvilket kan skyldes en lang række årsager. Ofte vil du opleve følelsen af tvivl, frustration og tristhed samt håbløshed i forhold til ikke at kunne komme videre fra krisen. Dette er helt naturligt, men kan være frustrerende og forvirrende at skulle håndtere. Det er vigtigt, man ikke fokuserer på at komme uden om livskriserne – men komme igennem dem.
Det varierer meget fra person til person, hvad der udløser en livskrise, men de typiske årsager er:
- At få børn
- Skilsmisse
- Alvorlig sygdom
- Sorg og tab – Dødsfald eller ved at miste en, man har haft nær
- Svigt og brud på tillid
- Starte på ny uddannelse eller job
- At miste sit job/gå på pension
- Midtlivskrise – både mænd og kvinder
Problemer med kærligheden
Parterapi kan ofte lede tankerne hen på klichéerne fra amerikanske film, hvor der sidder en febrilsk psykolog og prøver at skille et heftigt diskuterende midaldrende par fra hinanden, mens fornærmelser kastes ud i rummet som håndgranater.
Sådan er det heldigvis sjældent. Det er tid til at skille sig af med myterne, og opdage hvordan parterapi kan gøre underværker for unge som gamle og nye som gamle par. Ligemeget hvor i parforholdet man befinder sig og hvad ens historie er sammen, møder man nye udfordringer, der til tider kan være uoverskuelige.
Har vi som par behov for en samtale?
Alle par er forskellige og løser derfor konflikter på hver sin måde. Det der dog er problematisk for et par, er når strategierne til konfliktløsning optrapper konflikten, fordi dét der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis giver mening for den anden. Dette resulterer ofte i at man prøver at løse konflikterne endnu mere intenst, som atter konfliktoptrapper – en hårdknude er skabt.
Derfor er kunsten i et velfungerende parforhold engang imellem at stoppe op og lade andre udefra kigge ind. Man tror ofte at et par artikler om parforhold kan gøre arbejdet for én, men det kan faktisk være forbløffende svært at tune sig ind på de rigtige kanaler. Det er det en psykolog kan hjælpe med. Istedet for at ofre parforholdet, er det måske bedre at ofre lidt tid i kalenderen og give en parsamtale en chance?
Problemer med kærligheden
Parterapi kan ofte lede tankerne hen på klichéerne fra amerikanske film, hvor der sidder en febrilsk psykolog og prøver at skille et heftigt diskuterende midaldrende par fra hinanden, mens fornærmelser kastes ud i rummet som håndgranater.
Sådan er det heldigvis sjældent. Det er tid til at skille sig af med myterne, og opdage hvordan parterapi kan gøre underværker for unge som gamle og nye som gamle par. Ligemeget hvor i parforholdet man befinder sig og hvad ens historie er sammen, møder man nye udfordringer, der til tider kan være uoverskuelige.
Har vi som par behov for en samtale?
Alle par er forskellige og løser derfor konflikter på hver sin måde. Det der dog er problematisk for et par, er når strategierne til konfliktløsning optrapper konflikten, fordi dét der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis giver mening for den anden. Dette resulterer ofte i at man prøver at løse konflikterne endnu mere intenst, som atter konfliktoptrapper – en hårdknude er skabt.
Derfor er kunsten i et velfungerende parforhold engang imellem at stoppe op og lade andre udefra kigge ind. Man tror ofte at et par artikler om parforhold kan gøre arbejdet for én, men det kan faktisk være forbløffende svært at tune sig ind på de rigtige kanaler. Det er det en psykolog kan hjælpe med. Istedet for at ofre parforholdet, er det måske bedre at ofre lidt tid i kalenderen og give en parsamtale en chance?
Bestil en tid
Ring eller send en email for at høre nærmere eller bestille en tid.
Bestil en tid
Ring eller send en email for at høre nærmere eller bestille en tid.